Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Den lille Landstryger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
kaldte han paa ham og gav sig til at tale om
Ditte. »Hun trænger til at komme under andre
Forhold,« sagde han —
»et Sted hvor hun kan
faa ny Kammerater. Kanske har hun ogsaa for
meget at tage Vare paa hjemme for et Barn i hen-
des Alder. De skulde sende hende ud.«
For Lars Peter kom dette som et Slag i Nakken.
Han havde stor Respekt for Lærerens Ord —
det
var jo en Mand der havde taget Eksamen i de
Ting; men hvad skulde han stille op uden sin
lille flinke Husmor? »Vi skulde se
og komme væk
herfra allesammen,« tænkte han. »Her gror der kun
Bryderier og Kedelighed.«
Nej Anseelse var her ingen —
ikke engang Om-
gangsfæller! Han var kommet til at savne Med-
mennesker og tænkte ofte paa sin Slægt, som han
ikke havde set og knap nok hørt fra i mange Aar.
Han kom til at længes efter Hjemstavnen, som
han engang havde forladt for at faa Rakkeren
rystet af sig, og omgikkes helt fortrolig ined Tan-
ken orn at sælge Skidtet og søge hjemefter. Folke-
dommen blev man jo alligevel aldrig kvit, hvor i
Verden man saa drog hen, syntes det. Her var der
ingen Glæde ved at være mere, og med Glæden
var ogsaa Trivselen gaaet sig en Tur. »Der er
snart ikke Velsignelse i nogen Ting,« tænkte han.
Undtagen de velsignede Unger da —
og dem tog
man
jo med sig.
At hans Sind indstillede sig paa Opbrud, gjorde
ikke Forholdene bedre; alting fik derved et Præg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
