Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Den lille Landstryger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
havde været hendes egentlige Barndom og blev
ved at staa stærkt og levende for hende —
ufor-
glemmeligt som Barnelykken staar for den Voksne.
Om Dagen stod Kendsgærningen fast nok, Bedste
var død og puttet i Jorden, hun kom aldrig mere
igen. Men om Aftenen naar Ditte laa i sin Seng,
mør og sammenfalden efter Dagens Gærning, og
der var mørkt i Stuen, følte hun Trang til selv at
være lille og hyggede sig paa en egen Maade under
Dynen, som skulde forestille at hun puttede sig
ind til Bedste. Og idet hun gled bort, følte hun
den Gamles Arm værnende om sig og var Barn
igen. Trætheden kørte i Kroppen paa hende, men
Bedste tog det —
kloge Bedste som kunde trække
Værk ud af Kroppen paa rundslaaede Mænd. Saa
endte Samværet gærne med det forfærdelige —
Bedstes
Kamp med Sørine. Og Ditte vaagnede ved, at Lars
Peter stod over Sengen og talte beroligende gen-
nem Mørket. Hun havde skreget! Han forlod
hende ikke, før hun igen faldt i Søvn —
tryk-
kende hans store Næve mod sit Hjærte, der ar-
bejdede som paa en dødsangst Fugl.
I Skolen legede hun ikke men gik for sig selv.
De andre brød sig ikke om at ha’e hende med,
og hun var heller ikke god til at lege. Hun var
som en stenet haard Frugt, der har faaet mere
barsk Vejr end Sol. Sangen og Børnelegens Kim
blev harske i hendes Mund, og hendes Hænder
var haarde.
Læreren saa det. En Dag Lars Peter kom forbi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
