Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Skærslipperen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Det er saa skrupkedeligt og gaa og sjokke i det
samme altid.«
»Ja saadan har jeg ogsaa syntes; men en Dag
opdager en alligevel, at det ikke er andet end en
led Sygdom
—
den gi’r Luft i Knoklerne i Stedet
for Marv! Der vil ikke noget trives for den, der
flakker paa Vejene efter Føden, han strør det hele
hen, Hjem faar han ikke og Familie heller ikke,
selv om han bosælter sig aldrig saa meget.«
»Du har du dog begge Dele,« sagde Johannes.
»Ja men det er svært og holde det fast, du. Den
der flakker, faar let det hele til at ligge fremefter,
og det er skidt ikke og have noget i Ryggen. Og
det forbandede er, at vi Smaafolk skal oplæres til
at flakke; vi maa helst ikke vide hvor vi skal faa
Føden fra i Morgen, men skalHøbe rundt og søge
den hos Per og Povl. Og paa den Maade faar vi
Smag for at løbe! —
Naa men nu maa du under-
holde dig selv et Par Timers Tid; jeg har lovet og
køre lidt Gødning ud for en Nabo.«
Mens Lars Peter var borte, viste Ditte og hendes
Søskende Farbroren omkring paa Ejendommen. Han
var en grinagtig Fætter, og de blev hurtig fortrolige
med ham. Særlig godt vant kunde han ikke være,
for han roste alting, og dette indtog den mistroiske
Ditte ogsaa for ham. Hun var ikke forvænt med,
at nogen beundrede Skadereden og hvad dens var.
Han hjalp hende med Aftensyslerne, og da Lars
Peter kom hjem, blev der Liv i Stuen som der
ikke længe havde været det. Efter Aftensmaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
