Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Skærslipperen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
lavede Ditte Kaffe og satte Snapseflasken frem, og
de to Brødre fik sig en Sort. Johannes fortalte løs
derhjemme fra, han havde Blik for det grinagtige
og skaanede hverken Hjemmet eller Brødrene, og
Lars Peter maatte le saa han laa hen ad Bordet.
»Ja det er sku’ rigtigt!« raabte ham —
»lyslevende
som ku’ det væ’t i ens Barndom!« Der var
meget at spørge til og genopleve i Erindringen; saa
varm og glad som i Aften havde Børnene ikke set
Faderen siden Gud ved hvornaar. Det saas
paa
alting ved ham, at Broderens Komme havde gjort
ham rigere.
Ogsaa de havde en egen Følelse af Velstand —
de havde faaet en Slægtning! Siden Bedste døde,
havde det været saa bart; naar andre Børn talte
om deres Familie, maatte de tie. En Farbror havde
de faaet —
næst efter en Bedste det anseligste af
al Slægt! Og han var kommet dumpende ned i
Skadereden paa den vidunderligste af alle Maader,
bag paa dem allesammen —
og sig selv med! Del
kriblede i de smaa Kroppe af mærkværdig frydefuld
Oplevelse; hvert Øjeblik maatte de ud og fingre
ved Vidundermaskinen, som stod derude i den lyse
Nat og sov. Men saa brød Ditte ind i det hele og
kommanderede dem i Seng, nu skulde det være!
De to Brødre blev ved at sidde og sludre til over
Midnat, og Børnene kæmpede mod Søvnen det
længst mulige for at faa det hele med. Den over-
listede dem tilsidst; og ogsaa Ditte maatte give for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
