Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Pølseslagteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Saa kom Turen til den syge Kalv, i en Haande-
vending var den ekspederet de Par Skridt ud af
Tilværelsen og Huden spilet ud ved Siden af den
anden.
Dilte og Kristian blev sat til at rense Tarme, de
vilde nødig til det. »Hvad Pokker, har I aldrig
rørt ved en Tarm før?« sagde Johannes.
»Jo—o. Men ikke af Dyr der var døde,« sva-
rede Ditte.
»Det var som
syv
— —
Saa man renser Tar-
mene paa levende Dyr her i Huset? Det vilde jeg
gærne se
paa!«
Saa stod de der og kunde ikke svare, og maatte
i Gang med Arbejdet —
mens Johannes trak den
gamle Kule frem og gik efter Øksen. Idet han løb
over Gaarden, hev han Øksen hvirvlende op i Luften
og greb den igen ved Skaftet; han var i vældig
godt Humør.
»Der er Rakkerblod i ham!« tænkte Lars Peter,
som holdt sig inde paa Loen og gav sig noget at
bestille dér. Han holdt ikke af dette her, skønt
det var
Slægtens Hovederliværv gennem mange Aar,
der nu med et tog Skadereden i Besiddelse; det
mindede for stærkt om hans Barndom derhjemme.
»Nu har man da Grund til at raabe Rakkerens
efter os,« tænkte han misfornøjet.
Johannes kom fløjtende ind paa Loen efter en
gammel Sæk. »Du ser saa mukken ud Gamle,« sagde
han i Forbifarten. Lars Peter fik ikke Tid til at svare,
saa var han ude igen. Han smed Sækken over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
