Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Pølseslagteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Hodet paa Hesten, samlede sit Blik og svingede
Øksen langt bagud; der lød en underlig langdelt
Knasen bag Sækken, og Hesten sank til Jorden
med knust Pandeskal. Den laa et Øjeblik og lca-
stede Benene længer og længer fra sig, strakte sig
saa ud paa Siden med et dybt Suk og var død.
Børnene stod rundt om og saa til, med forstenede
Ansigter.
»Nu maa du gi mig en Haandsrækning Bror, saa
vi kan faa den hejsti« raabte Johannes muntert.
Lars Peter kom nølende over Gaarden og tog et
Tav med. Og lidt efter hang Hesten og dinglede
under en Bjælke med Hovedet nedad, opskaaren
og med Huden tilbageslaaet som en Kappe.
Det blev mer og mer mystisk med Farbrorens
Færden. Huderne begreb man vel, at han behänd-
lede med Omhu, de kunde sælges; men hvad vilde
han med Tarmene og alt det Kød han skar fra —
ogsaa af de bedste Dele af Kalvene? Ved Aften
tændte han op under Murkedlen, og hele Natlen
igennem løb han og rumsterede, mens der stod en
fad Slank om Ejendommen af Knogler og Kød og
Tarme i Kog. »Han koger vel Sæbe,« tænkte Lars
Peter —
»eller Vognsmørelse.« Han holdt mindre
og mindre af dette her og fortrød stærkt, at han
ikke havde ladet Broderen gaa som han var kom-
met. Men nu var der ikke andet for end at løbe
Linen ud.
Johannes opfordrede ingen til at hjælpe sig; han
holdt Døren til Udhuset, hvor Murkedlen befandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
