Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Pølseslagteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Stedet. »Den har tilhørt en Slagter i mange Aar,
saa den kan du nok komme ud af det med,«
sagde Lars Peter, da de spændte for. Det var en
lang tynd Rallike, en forklaret Frederiksborghest,
rigtig et Dyr efter Johannes’ Hode. Aldrig saa
snart var han paa Vognen, før den mærked, hvad
Slags Mand den havde ved Linen. Den satte frem
i et pludseligt Ryk og skød som et Stjærneskud
om Hushjørnet. I næste Nu var de oppe paa
Landevejen og jog afsled i en Sky af Støv. Johan-
nes bumpede op og ned paa Sædefjælen, han huj-
ede og svang Pisk og Line over sit Hode. Det
var en hel Djævlebesættelse.
»Han skal ikke ha’ fat i Storeklavs oftere,«
mumlede Lars Peter og gik ind.
Dagen efter vendte Johannes hjem, med Sedler i
Tegnebogen og en Mær løbende bag Vognen. Den
var omtrent Mage til den han havde for, kun lidt
mere stiv; han havde købt den for en Bagatel —
til Slagtning. »Men det vilde sku være Synd; den
kan ha mange lyse Øjeblikke her paa Jorden
endnu,« sagde han og slog den bagi. Den hvinede
og slog bag op, saa Vandet sprøjtede fra den.
»Den er snart de tredve Aar,« sagde Lars Peter
og kiggede den i Munden.
»Ja meget bevendt er den jo ikke, men Viljen
er i al Fald god nok, se bare hvor den maser
paa!« Han knaldede med Pisken, den gamle Kule
kastede Hodet i Sky og gav sig til at trave. Stort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
