Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Pølseslagteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Johannes skulde helst ligge som en Susen hen ad
Landevejen; det mærkede han jo snart gik ikke.
Saa forlangte han, at Storeklavs —
siden den nu
engang ikke kunde løbe og var saa svær at faa i
Gang —
skulde blive i Bevægelse ogsaa naar han
stod af. Han var vant til som Slagter at springe
af, løbe ind i et Hus med et Stykke Kød, indhente
Køretøjet og springe paa igjen —
uden at stanse
Farten. Men den Slags nye Kunster havde Store-
klavs ingen Interesse i at lægge sig efter, han
vilde nok selv forvisse sig om, at Ærendet blev
ordenlig besørget. Og saa tørnede de sammen.
Johannes satte sig for at køre Hesten til og lod
den tykke Ende af Pisken hagle ned over den.
Storeklavs stod forundret stille,_ Et Par Gange slog
den bag op
—
varskoende, saa
drejede den om-
kring, knækkede Vognstængerne og søgte at komme
op i Vognen. Den viste sine lange Tænder i et
Grin som godt kunde betyde: Lad mig faa dig
under Hovene, din sorte Rad! Dette foregik paa
Landevejen den Dag han var ude og købe op.
Men baade Lars Peter og Børnene vidste, at der
allerede var Fjendskab mellem de to. Naar Jo-
hannes kom i Lodøren og Storeklavs hørte hans
Stemme, lagde den Ørerne ad Nakken og var parat
til baade at bide og slaa. Det var ikke til at tage
fejl af.
Næste Formiddag da Johannes skulde afsted,
blev Kristian sendt over til en Boelsmand norden
Landevejen med Storeklavs og fik deres Hest i
6 *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
