Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Pølseslagteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
ham til Tindingerne —
fæl saa han ud. Børnene
listede sig gysende hen til Lodøren og spejdede
ind i Halvmørket; naar de fik Øje paa ham, flyg-
tede de i Huj og Hast ud paa Marken. Det var
uhyggelig spændende.
Lars Peter gik fra og til, væltede Havre ned og
skar Hakkelse til Hestene. Idet han kom forbi
Broderen, stansede han og faldt i Tanker. Saadan
skulde man altsaa være for at kunne begaa sig
blandt Folk: glat og slikket udvendig, og kold og
hjærteløs indvendig. Ham dér var der ingen der
saa over Hodet —
bare fordi han var fræk.
Kvindfolkene syntes han var køn, og gjorde sig
Ærende forbi oppe paa Landevejen ved Aftenstid,
og Mandfolkene —
ja hans Svir og Slagsmaal om
Tøserne overvældede dem vel.
Lars Peter stak Haanden ind paa hans Bryst
og tog Tegnebogen frem —
den var tom! Han
havde taget halvandet Hundrede Kroner med sig
af den fælles Kasse —
Penge der skulde købes et
Kreatur for. Det var alle de Penge der var i
Huset; og dem havde han altsaa sat overstyr.
Hans Hænder kom til at ryste. Han bøjede sig
frem over Broderen, som vilde han tage fat i ham;
men saa rettede han sig og gik ud af Loen. Et
Par Timers Tid gik han og drev omkring for at
give Broderen Tid til at sove det værste af Rusen
ud. Saa gik han ind igen, nu skulde der gøres
op. Han ruskede Broderen vaagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>