Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Pølseslagteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
rede Faderen mørkt. »Det var vi alle bedst tjent
med.«
»Ja ved du hvad, Far. Kan du gætte hvorfor
Johansens ikke har besøgt os i Sommer? De er
bange for at spise hos os; de sir, vi laver Mad af
selvdøde Kreaturer.«
»Hvor har du det fra, Ditte?« Lars Peter saa
fortvivlet paa hende.
»Det raabte Børnene efter mig i Dag. De spurgte,
om vi ikke vilde have en død Kat til at lave
Pølser af.«
»Ja, jeg tænkte nok, at det var saadan noget
der var i Vejen,« Lars Peter lo tonløst. »Naa vi
kan heldigvis undvære dem, heldigvis kan vi det
ja. —
Hvad Fanden, har jeg haft Bud efter deres
Omgang!« Han skreg det ud;~lille Povl gav sig
forskrækket til at græde.
»Saa saa, det var jo ikke Meningen at skræmme
Livet af dig,« Lars Peter tog ham paa Armen.
»Men en gaar sku snart ud af sit go’e Skind, paa
denne her Fakson.« —
Et Par Dage efter, hen paa Morgenen, kom
Johannes hjem, dygtig snavset og rakket til paa
enhver Maade. Lars Peter maatte hjælpe ham af
Vognen, han kunde knap staa paa Benene. Men
bruge Mund kunde han, saa det forslog. Lars
Peter tav til hans Grovheder og slæbte ham ind i
noget Halm paa Loen; han faldt straks i Søvn.
Der laa han som et slagtet Kreatur, ligbleg og
med den sorte Lok frem i Panden; Haaret klæbede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
