Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Pølseslagteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
»Ja, hvis du tror, du kan holde dig i Skindet,«
sagde Lars Peter og lindede Grebet lidt. »Du er
min yngste Bror, og jeg vil nødig gøre dig For-
træd; men lade mig slagte ned af dig som et Svin
er
jeg ikke oplagt til.«
Johannes tog et pludseligt Spændtag, han satte
Nakke og Hæle i Gulvet for at kaste Broderen
af. Han fik den ene Arm gjort fri og kastede sig
ud til Siden for at faa fat i Kniven, der laa en
god Armlængde fra ham.
»Naa saadan?« sagde Lars Peter og tvang ham
i Logulvet med hele sin Vægt —
»saa er det nok
bedst jeg binder dig. Kom med en
Rebstump,
Børn!«
De tre stod i Klynge uden for Lodøren og over-
værede Kampen; de trykkede sig bag hinanden.
»Naa!« raabte Faderen. Saa pilede Kristian ind
efter Ditte, og hun kom med en Snor. Hun gik
uforfærdet helt hen til de kæmpende og rakte
Faderen Snoren. »Skal jeg hjælpe dig?« sa hun.
»Nej det behøves ikke min Tøs,« sa Lars Peter
og lo. »Hold bare Snoren, mens jeg vender Kalu-
rius en
Gang.«
Han surrede Brorens Hænder forsvarligt paa
Ryggen, saa rejste han ham op og børstede ham
af. »Du ser ud som et Svin,« sa han —
»du maa
jo ha ligget og væltet dig i Vejsølen. Gaa nu
rolig med ind i Stuen, ellers svarer jeg ikke for
noget. Det er ikke din Skyld, at du ikke er blevet
en Morder i Dag.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
