Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Pølseslagteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Johannes blev ført ind og anbragt i Halmstolen
ved Kakkelovnen. Børnene blev sendt ud, Ditte
og Kristian med Besked om at spænde for Far-
brorens Køretøj
»Nu vi er ene, vil jeg sige dig, at du helt igen-
nem har opført dig som en stor Slubbert,« sagde
Lars Peter langsomt. »Her har en gaaet og i
mange Aar længtes efter sin Slægt, og da du saa
kom, var det jo som en Hilsen fra Hjemmet. Nu
vilde jeg gi meget til, at jeg aldrig havde faaet den
Hilsen. Vi her saa alle noget godt i dig; vi var
ikke forvænt, saa det havde ikke været svært for
dig og holde os fast med det gode. Men hvad har
du bragt os ud i, Svineri og Kæltringestreger og
Ondskab! Du forstaar nok, at du er færdig her;
du faar det ene Køretøj og hvad der ellers kan
kaldes dit, og saa
færdig! Penge kan du ingen faa,
du har ødelagt mere end der tilkom dig.«
Johannes svarede ikke, han sad og skulede til
Siden, som undte han ikke Broren at se sit Blik.
Vognen kørte frem derude, og Lars Peter førte
ham ud og løftede ham op i Sædet som kunde
han været et Barn. Han løste Rebet med sine
forskaarne, blodige Hænder, af Saaret paa Kinden
flød Blodet ham ned over Hage og Tøj. > Kom nu
afsted med dig,« sagde han truende og strøg Blodet
af sin Hage. »Men la det gaa lidt villigt!«
Johannes sad et Øjeblik og svajede paa Sædet
som en Sovende. Pludselig samlede han sig og
slog en skraldende Latter op. Han rykkede op i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
