Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Opbrud fra Skadereden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
slippe ham ud blandt Fremmede paa hans gamle
Dage; de maatte se at skaffe Føden til ham der-
ude blandt Klitterne. »Det kan ogsaa være rart
nok at være kørende,« mente Lars Peter —
»det
giver ligesom mere Anseelse. Og lidt kan der vel
ogsaa tjenes ved ham.« Det var nu altsammen
blot noget han sagde, i sit Hjærte var han dybt
bekymret for, hvordan det skulde gaa med Hesten
derude. Men ingen af dem turde tænke den Tanke,
at de skulde skilles fra den.
Koen derimod stod der et helt Slag om, Lars
Peter vilde have den med ogsaa. »Den har tjent
os tro saa længe,« sagde han —
»og de Smaa
har faaet Mad og Helsen fra den. Rart er det
ogsaa at have en Mælketaar i Huset.« Men her var
Ditte den fornuftige; skulde de have Koen med,
maatte de ogsaa have et Stykke Græsmark med.
Lars Peter lo: Ja det var nok ikke saa galt,
om man kunde tage en Stump Eng med paa Vognen
—
og et Stykke af Mosen ogsaa. For derude var
ikke andet end Sand. Naa, saa opgav han Koen.
»Men Grisen beholder vi —
og Hønsene!«
Ditte mente ogsaa, at et Par af Hønsene var
gode at have, og Grisen kunde leve af Fiskeaffald.
Dagen før Avktionen havde de travlt med at
ordne alt det gamle Skrammel i Bundter og sætte
Nummer paa Bundterne med Kridt. De Smaa hjalp
til, deres Næser løb af Spænding.
»Men der er jo umage Ting imellem,« sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
