Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Opbrud fra Skadereden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Ditte, og pegede paa Bundterne Lars Peter havde
ordnet.
»Det gør ikke saa nøje,« svarede Lars Peter —
»Folk faar Øje paa en Støvle i det Bundt dér, og
saa byder de op og køber hele Klatten. Naa, saa
ser de den anden Støvle i et andet Bundt —
og
byder paa det med. Saadan er det paa alle Avk-
tioner; man faar en hel Del mere end man har
Anvendelse for —
og umage er det meste.«
Ditte lo: »Ja du kender det nok, du!« Faderen
var selv slem til at gaa paa Avktioner og komme
hjem med unyttigt Skrammel. Det var Krediten,
der lokkede.
Farlig saa meget Bras man forresten laa og fik
samlet sammen gennem Aarene, paa Lofter og i
Udhuse! Det var helt velgørende at faa rømmet op
i Sagerne. Men svært nok var det at holde sammen
paa. Ungerne kunde bruge det meste for deres
Formaal; saa snart de saa deres Snit, trak de af
med Tingene —
ligesom Rotter.
Saa var Dagen for Avktionen der. Det var en
mild, graa, vædemættet Oktoberdag. Den bløde
Luft var som et gennemsigtigt Stof, der sænkede
sig over alle Ting og svøbte dem ind. Landskabet
med sine spredte Huse og Trær laa og hvilede,
hensunket i vaad Stemning.
I Skadereden havde man været tidlig paa Færde;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
