Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Opbrud fra Skadereden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
ejede Jord til at dyrke et Fjerdingkar Gulerødder i.
Godt at han ikke skyldte nogen noget! Selv Ind-
sidderne nede fra Mosen, som han ofte havde givet
en Haand i deres Fattigdom, fulgte de andres
Eksempel og saa ham over Hodet i Dag. Naa, nu
var der jo ingen Udsigt til, at de kunde faa Nytte
af ham mere!
Det var forresten helt grinagtigt at gaa omkring
og se Folk slaas om ens Stumper. Større var de
altsaa ikke, end at de kunde trække i Rakkerens
slidte Ting —
blot de fik Kredit og lidt godt Køb.
Fuldmægtigen kendte de fleste af dem ved Navn
og strammede dem op til at byde. »Naa, Peter
Jensen fra Hegnet, kom nu med et ordentligt Bud.
De har ikke købt noget hos mig et helt Aar!«
faldt han pludselig over en eller anden Husmand.
Eller: »Her er noget at tage med hjem til Konen,
Jens Pæsen!« Hvergang han nævnte en ved Navn,
gav det et Ryk i vedkommende, han lo genert og
bød op. Det saas paa den flove Rødme omkring
deres Øjne, at de følte sig stolte og beærede over
at være kendte af Fuldmægtigen.
»En Redekam, gi’ Bud paa den!« raabte Fuld-
mægtigen, da Turen kom til Landbrugsredskaberne.
En Latterbølge gik hen over de forsamlede; det
var en gammel Harve, der var fremme. Rense-
maskinen kaldte han en Kaffemølle, og saadan
havde han noget grinagtigt at sige for hver eneste
Ting. Undertiden var Vitserne saadan, at Latteren
kunde vende sig mod Lars Peter, og den var aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
