Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Opbrud fra Skadereden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
I
han da de kom tilbage til Huset igen. »Gud ved,
hvad det nye Hjem vil byde os?« Han var
knap
saa sikker i Stemmen som forhen.
Folk begyndte at samles oppe ved Landevejen.
De stod i Klynger deroppe men gik ikke ned til
Skadereden, før Fuldmægtigen og Betjenten kom
agende og steg ud. Ditte var
lige ved at skrige, da
hun saa de to Mænd; det var de samme to, der
havde hentet Moderen dengang. Men nu kom de
i godt Ærende og talte venligt og gemytligt.
Bag efter Vognen kom de, Klynge efter Klynge,
et helt Optog; det saa ud som
ingen havde villet
være den første til at betræde Rakkerens Grund.
Hvor Øvrigheden gik foran, kunde vel andre Folk
ogsaa træde, men
Fuldmægtigen og Betjenten var
de eneste, der gav Lars Peter Haanden; de øvrige
skubbede sig saa sært omkring, stak Hoderne
sammen og førte hviskende Tale.
Lars Peter tog et Skøn over Avktionsgæsterne.
Der var en og anden Gaardmand imellem, gamle
nærige Bønder der var mødt op i Haab om lidt
godt Køb. Ellers var det mest Smaafolk rundt
omkring fra Sandet og Hegnet, Husmænd og Land-
haandværkere som Krediten lokkede. De hilste ikke
paa ham men gik og gned sig op ad Bønderne —
og sleskede for Betjenten; Fuldmægtigen turde de
ikke nærme sig.
»De optræder min Salighed, som om en anden
en stod langt under dem,« tænkte Lars Peter. Og
hvad ejede de saa? de fleste var Folk som ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
