Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Opbrud fra Skadereden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
til at smøre mere, om det slap op, og hvert Øje-
blik var hun ved Dørsprækken og kiggede ind.
Hjærtet stod hende i Halsen. Nu og da slog en
Fremmed et Slag ind i Stuen og saa sig nysgærrigt
om, men de gik igen uden at nyde noget.
—
Der
kom en Mand ind, han var ikke dér fra Egnen,
Ditte kendte ham ikke. Han skrævede over Bænken,
tog et Stykke med røget Faarelaar paa, og skænkede
sig en Snaps. Ditte kunde se paa hans Kæber, at
det smagte ham. Men saa kom en Bondekone ind,
trak ham i Ærmet og hviskede noget til ham. Han
rejste sig, spyttede Maden ud i sin hule Haand og
fulgte hende ud.
Da Lars Peter kom ud i Køkkenet, laa Ditte hen
over Køkkenbordet og græd. Han løftede hende
op. «Hvad er der nu løs?« spurgte han.
»Aa det er ingenting,« snøftede hun og gjorde
sig fri. Kaske vilde hun skaane ham, kaske ikke
være sin Skam bekendt for ham engang; han be-
høvede mange Overtalelser, før han fik ud af hende,
at det var Maden. »De rører den slet ikke!« hulkede
hun.
Han havde selv lagt Mærke til det.
»De er vel ikke sultne endnu,« sagde han for
at trøste hende. »Og de har jo heller ikke Tid.«
»De tror, den er uspiselig!« blev hun ved —
»al
det er Hundekød eller saadant noget.«
»Aa Snak du!« Lars Peter lo lidt underligt. »Det
er-jo heller ikke Middagspavse endnu.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
