Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Opbrud fra Skadereden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
»Jeg hørte selv en Kone sige det til sin Mand
—
han skulde ikke røre det, sagde hun.«
Lars Peter stod lidt. »Nu skal du bare ikke
bryde dig om det,« sagde han og klappede hende
paa Ryggen. »I Morgen drager vi herfra og blæser
dem alle et Stykke. Saa begynder der et nyt Liv
for os. Naa, men jeg maa ud til Avktionen igen,
vær nu en fornuftig Pige.«
Lars Peter gik over paa Loen, hvor Avktionen
nu fandt Sted. Kl. tolv stansede Fuldmægtigen.
»Nu holder vi et lille Hvil, Folkens, og l’aar lidt
puttet i Ansigtet!« raabte han, Folk lo. Lars Peter
nærmede sig Fuldmægtigen, enhver vidste hvad han
vilde ham; man skubbede sig nærmere for at over-
være, at Rakkeren blev dukket. Han løftede sin
Bulehat og gnubbede sig i sin vældige Paryk. »Det
var bare det jeg vilde sige,« —
hans vældige Røst
lød ud i de fjærneste Kroge —
»at dersom Fuld-
mægtigen og Betjenten vil tage til Takke, saa staar
der Mad og Snaps og 01 inde i Stuen —
en Taar
Kaffe kan vi ogsaa stille an med.« Folk skubbede
til hinanden, fræk var han i Dag, Rakkeren —
at
byde en Øvrighedsperson til Bords, i Morderskens
Hus tilmed. Man saa spændt paa Fuldmægtigen,
en Gaardmand tog sig den Dristighed at blinke
advarende til ham.
Fuldmægtigen takkede nølende. »Vi har et Stykke
Mad med, og De og Deres flinke lille Pige kan
have nok om Ørerne endda,« sagde han venligt.
Men saa fangede han Lars Peters dukkede Udtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
