Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Opbrud fra Skadereden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
og de andres hoverende Miner, og forstod at her
var et eller andet, han’ mod sin Vilje skulde spille
med i. Han havde været her før —
i ond Anled-
ning, og havde ikke noget imod at give disse Menne-
sker, der bar deres Ulykke saa tappert, en lille
Oprejsning.
»Ja mange Tak,« sagde han oprømt, »fremmed
Mad smager allid bedre end ens egne medbragte
Skorper! Og en Snaps til Maden —
hvad siger De,
Hansen?« De fulgte efter Lars Peter ind og satte
sig til Bords.
Folk saa lidt slukøret efter dem. Saa drev man
ind én efter én, det var dog rart at se, hvordan
Rakkerens Mad vilde smage en fin Mand. Og var
man først inde, maatte man for Skams Skyld tage
Plads ved Bordet. Nu er der Tlet ved Appetit, at
den smitter, og de to Øvrighedspersoner huggede
godt ind. Kanske troede man heller ikke altfor
alvorligt paa al den onde Sladder, man selv havde
lagt Mund og Øre til. Ditte fik Afsætning paa
baade Mad og Kaffe og maatte selv ind og vise sig
for Fuldmægtigen, der roste hende og klappede
hende paa Kinden. Det lille Klap strøg meget ondt
af Sindet og gav hende Oprejsning for meget Slid.
»Saadan en
Kop Kaffe har jeg ikke faaet paa
nogen Avktion,« sagde Fuldmægtigen.
Da de begyndte igen, var der kommet en Fremmed
til Stede. Han hilste kendt paa Fuldmægtigen, ellers
gav han sig ikke af med nogen men
gik omkring
og besaa Bygninger og Jorder. Han var klædt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
