Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Den enes Død —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Enke, der tilmed skal ha’ alt sit af andres Naade
og Barmhjærtighed. Det er svært at være til, du
Lars Peter! Hvem skal nu værne én?—og skælde
én ud og gøre det godt igen?« Hun gav sig igen
til at græde.
»Vi skal nok se lidt flittigt til dig, og hvad Føden
angaar kommer vi vel nok over det ogsaa. Jeg vil
nødig øve Uret mod nogen, og allermindst mod en
der har mistet sin Forsørger. Vi Fattige faar se at
holde sammen.«
»Jeg ved godt, at du ikke vil lade mig sidde og
mangle saa vidt det staar til dig. Men du har dine
at fremskaffe Føden til, og den gror ikke gratis
her i Klitterne. Bare det ikke gaar her som
altid,
at de der har den gode Vilje fattes Ævnen.«
»Ja, ja —
den ene Stodder faar i hvert Fald ta’
den anden ved Haanden. Du skal ikke blive glemt,
hvis ellers det gaar os
rimeligt. Men du faar spytte
tre Gange efter mig naar jeg gaar.«
»Det skal jeg hjærtens gærne,« sagde Enken.
»Jeg ønsker kun godt over dig.«
Nu kunde han da arbejde. Saa galdt det blot om
at have lidt Held med sig og faa Fangst. Han var
glad over, at Lars Jensens Enke ikke sad hen og
ønskede ondt over hans Færden paa Søen. Enkers
og Faderløses Forbandelse var tung Byrde paa et
Menneskes Arbejde.
Nu da Lars Peter havde faaet Tingene paa nært
Hold, var
Lejet ikke ganske det samme som før;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
