Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Den enes Død —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
han kunde nok tænke sig et Sted, hvor han hellere
var flyttet hen. Fattigt var det det hele, og nogen
Lyst til at komme frem mærkede man heller ikke
noget til. Fiskerne tog paa Søen, fordi det nu en-
gang ikke kunde være anderledes; kunde de skyde
sig ind under Vejret og blive hjemme, gjorde de
det. >Vi er akkurat lige fattige, enten vi bestiller
lidt eller meget,« sagde de.
»Saa? hvor bliver det da af?« spurgte Lars Peter
i Førstningen og lo vantro.
s Det faar du nok at se!« svarede de. Og nu
forstod han noget af det.
At de ikke gik med Lyst til Arbejdet var ikke
saa meget at undres paa, for der var ingen, der
havde noget at sige andre end Kromanden. Han
ordnede alt efter sit eget Hode, kostede paa Havnen
naar den trængte, og foretog alle Nyanskaffelser til
Fangsten. Han sørgede ogsaa for at ingen sultede
eller frøs, og havde oprettet en Købmandshandel
hvor man altid kunde faa det nødvendige af Tømmer,
Brændsel eller Varer til Husholdningen paa Kredit.
I hans Bøger stod de nok alle, men ingen af dem
var klar over, hvor meget de skyldte. De var lige
glade og blev ved med at hente, til han lukkede af for
Krediten en Overgang. Det maatte man lade ham,
at stod det rigtig galt til i en af Hytterne, mødte
han altid op og tog Affære.
Det var vel derfor, de fandt sig i Tilstanden og
endda syntes at føle sig ret tilfredse —
de havde
ikke noget Hovedbrud med nogen Ting. Naar de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
