Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Den enes Død —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Selskab, til gennem daglig Omgang paa lige Fod
med Kammerater at faa talt om Ting, og faa et
og andet at vide ude fra. Mange af Fiskerne var
jo Folk, der i deres Ungdom havde faret vidt om-
kring, som Søfolk eller til Orlogs; og der var Spørgs-
maal fremme ude omkring i Verden, som angik
baade ham og dem. Men Samtalen kom sjælden
længere end til Nabo og Genbo —
og aldrig ud
over Kromanden. Han var som en Ringmur, der
lukkede om det hele. Tagene af hans Ejendom,
der laa bredt og solidt oven for Kystbakkerne —
med Kro og Gaardbrug og Handel —
kunde ses her-
nede fra; og enhver skelede uvilkaarlig derop, før
han sagde eller foretog sig noget. Ved ham blev
Samtalen hængende!
Meget godt havde ingen at sige ham paa. Man
bar sin Fortjeneste til ham paa den ene eller den
anden Vis —
nogle lagde deres i Kroen, andre
foretrak at æde det op
—
og forbandede ham i
Smug.
Naa, de andre om det! Til syvende og sidst blev
Folk behandlede som de var dumme eller kloge
til, og Lars Peter var ikke til Sinds at lade sig af-
rette til et umyndigt Arbejdsdyr. Det galdt nu om
at sørge for, at Børnene ingen Mangler led og kom
lidt ordentlig i Vej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
