Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den ny Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
mens Tvillingerne skreg Livet af sig og Sviger-
datteren var Gud ved hvor, og af Foran-Agter Jakob
og hans Datter Toplanternen i Hyttens anden Ende.
Bedst som man stod og tænkte paa ingenting, kom
Kromanden strygende ned gennem Klitten som en
anden Kæmpetrold for at snuse efter den unge
Kone; og saa dunkede Gammelmor i Gulvet med
sin Krykkestok og bandede alting.
Fra alt dette gik der Traade ud over Lejet —
og længer ud endnu. Til hele indviklede Historier
blev de —
om Sorg og Skam og Forbrydelse;
Ditte kunde følge dem frem, ofte til Enden. Hun
landt hurtig Tx-aaden, selv i meget speget Garn.
Det var gode Dage for hende nu; det lille Hjem
gav ikke mere at bestille, end at hun kunde faa
Tid til at gro lidt for egen Regning. Skolen var
hun færdig med, nu hun gik til Præsten; og her
var ingen Kreaturer at passe. Selv Storeklavs,
hvis Skibskøl af en Ryg hun den første Tid kunde
holde Øje med fra Køkkenvinduet, gav ikke mere
at bestille. Kromanden havde forbudt dem at
græsse den i Lavningerne i Klitten og faaet den
op til sig paa Gaarden. Der havde den været i
Vinter, og de havde kun set den, naar den slæbte
Tang eller Fangst op fra Stranden for Kromanden.
Den havde det ikke godt deroppe, alt det haarde
Slid maatte den tage for at skaane hans egne Dyr.
Ditte fik Taarer i Øjnene, naar hun tænkte paa
den; som Skumpelskuds i Æventyret var dens Lod
blevet, og ingen var der til at tage den i Forsvar!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
