Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den ny Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Det var længe siden, den med sin bløde Mule
havde pillet Brødskorper ud af Munden paa hende.
Ditte gik og rettede sig i Væksten og lagde sig
lidt Former til. Hun nød at have det lidt godt
selv, og hun nød at se, saa glade Ungerne var —
det ene med det andet bidrog til hendes Trivsel.
Haaret var blevet fyldigere og tillod sig den Over-
daadighed at kruse lidt i Panden, og hun var
blevet rund om Hagen. Køn vilde vel endda ingen
beskylde hende for at være; men Øjnene var
skønne —
paa Vagt som de bestandig var for at
undersøge, om der var noget hun kunde være til
Nytte med. Hænderne var røde og skrubbede —
hun forstod ikke at skaane dem!
Ditte var færdig i Køkkenet og gik ind i Stuen.
Hun satte sig paa Bænken under Vinduet og gav
sig til at bøde Børnenes Tøj; saa kunde hun med
det samme holde Øje med, hvad der foregik paa
Stranden og i Klitten.
Nede paa Forstranden laa Ungerne og gravede
af alle Kræfter; de byggede Fæstninger og Havne
af Sand. Til højre, midt paa Stejlepladsen laa
en lille velholdt Hytte, udenfor gik Fisker Rasmus
Olsen og skældte ind ad Vinduerne. Saa havde
Konen jaget ham ud. Klappen paa hans Smæk-
bukser hang ham helt ned paa Knæerne, han gik
og gravede inden for Smækken med den ene Haand,
skyllede Skraasovs ud over den tjærede Stenpikning
der var lagt inde omkring Huset for at sætte
Tagvandet fra —
og skældte med høj, langsom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>