Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den ny Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Røst. Det lød altid saa morsomt, naar han skældte
Konen ud, højt og ensformig som en Præken;
man kunde godt falde i Søvn af det. Der var
ikke Spor af Galsind i ham. Men om lidt kom
nok Madam Olsen ud og gav igen, og hun kunde
skære fra Leveren.
De skændtes bestandig, de to —
og altid om
Datteren. De forkælede hende og søgte at lokke
hende over, hver af dem paa sit Parti; trak i
hver sin Ende af hende —
og kom i Totterne paa
hinanden. Og Martha den Skarnstøs holdt snart
med den ene og snart med den anden —
som
hun saa sin Fordel til. hun var en køn Pige,
slankvoksen og svaj, stærk til at trille en Bør
Redskab eller Fangst gennem Klittens løse Sand.
Men vild var hun —
og et rigtigt Rivejærn! Naar
hun havde haft en Kærest et kort Stykke Tid,
kradsede hun Øjnene ud af Hodet paa ham.
Hun havde to Børn —
med hver sin! Og det
underlige var, at begge Barnefædrene var villige
til at gifte sig med hende, men hun vilde ingen af
dem ha. Det var det mærkværdige med hende,
at naar hun skulde ha et Barn med sin Kærest,
kunde hun ikke udstaa ham mere, men kradsede
ham saa snart han nærmede sig hende.
De to Gamle var døve, og kom altid udenfor
naar de skændtes —
de maatte vel ha Luft! De
troede selv, de talte sagte, og raabte saa højt at
hele Lejet vidste, hvad der var dem imellem.
Ditte kunde se Havet fra Vinduet, det laa og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
