Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Den ny Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
du ka da nok begribe, at jeg ka behandle en
Bøsse; jeg har jo skudt hver Dag —
—
og al den
Slags. Saa kom de jo ud med to Bøsser i Baaden,
og ikke engang ti Minutter efter var han tilbage
igen og laa død, midt i en Baad fuld af Blod.
Det er derfor, en ikke ka taale og se Vildænder
eller smage en Bid Fugl. Hvergang en sætter sig
ved Vinduet synes en, at nu kommer de med
ham —
nu er de der med ham igen. Derfor har
en aldrig klare Øjne heller, men maa gaa her og
græde og forspilde sin Ungdom.*
Madam Olsen var helt opløst af Graad. Hun
snød sig i Forklædet, Hænderne gik rastløst paa
hende, glattede og strøg hen over Bordpladen.
Ditte var kommet til at se den arrige, altid
smældende Kone fra en ny Side. »Saa, saa, hold
nu op!« sagde hun, tog Madam Olsen om Hagen
—
og kom selv til at græde. »Saa —
nu laver jeg
os en Kaffetaar!« Det lykkedes hende at faa den
gamle Kone bragt lidt til Ro.
»Du har gode Hænder,« sagde Madam Olsen og
tog hende taknemmeligt om Haanden. »De er ru
og røde, det er fordi Hjærtelaget er i Orden.«
Mens de sad ved Kaffen, kom Lars Peter hjem.
Han havde været en lille Løbetur op omkring
Kroen for at se, hvad man foretog sig med Store-
klavs, og var i daarligt Humør. Ditte spurgte,
hvad han var ked af.
»Aa det er Hesten —
de rakker den helt af for
os,« sagde han mismodig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>