Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Pandekagehuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XI
PANDEKAGEHUSET
B
ørnene havde ikke længer en lille Fjerdingvej
lil nærmeste Nabo, de følte sig som i en Myre-
tue. Der var Dagen med dens Rigdom af Oplevelser,
alle lige spændende —
og mest spændende af det
hele Skrækken for »Menneskeæderen«. Bedst som
man
legede Skjul i de optrukne Baade og Hytte-
fade eller sad og red paa Taget af Sprøjtehuset,
kom han over én; hans lange Arme krabbede i
Luften, og fik han fat i én, var det ikke altid man
slap med Skrækken. Han lugtede af raat Kød ud
af Gabet, paastod Ungerne; de var ikke til Sinds
at gøre ham bedre end han var. Flugten for ham,
med Hjærtet bankende helt ud i den aabne Mund,
satte tilpas Spænding i Tilværelsen.
Og naar de laa i deres Seng om Aftenen og
lyttede, hørte de Lyde i Huset, som ikke stammede
fra nogle af deres og betød hver sit underlige. Saa
lød der Trin af Strømpefødder oppe paa Loftet, og
Faderen saa hen paa Ditte. Kristian vidste hvad
det betød, og de stak Hodet under Dynen og hviskede.
Det var Foran-Agter Jakob, der listede omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
