Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Pandekagehuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
deroppe og lyttede efter, hvad de talte om. Han
listede altid om og lyttede efter Menneskers Tale
for at komme paa Spor efter Ordet-, han skulde
bruge det til at drive Djævelen ud af Kromanden
med. Børnene brød deres Hoder, for han havde
lovet dem 25 Øre, om de kunde finde Ordet til
ham. Og inde fra Alkoven hørte de Gammelmor
Doriom harke. Hun havde Fedtsjge og blev federe
og federe udvendig; men indvendig huledes hun ud.
Hun spyttede sit Indre op i store Klumper, som
hun sendte ud over Alkovens Vægge.
Sønnen var ude paa Langfart og kom sjælden
hjem; men hver Gang han kom, var der en Unge
død, og hans Kone havde faaet en ny. Hun fik
dem for et godt Ord men passede dem skidt, og
saa døde de for hende. »Hvad der let kommer,
let gaar,« sagde Folk og lo. Nu var der kun Tvil-
lingerne; de laa derinde i den brede Trævugge og
skreg Dagen lang med hver sin Rugbrødssut i Halsen.
Moderen var aldrig hos dem; Ditte maatte tage sig
af dem, for at de ikke helt skulde omkomme.
Lidt henne i Klitten laa et lille Hus, som var
noget helt for sig selv. Det var det skønneste Hus
de Smaa nogensinde havde set, Døren var blaa, og
Vinduerne blaamalede; Bindingsværket var ikke
tjæret som paa Hytterne ellers men malet brunt, og
Murfyldingerne mellem det var røde med en blaa Streg
om. Omkring Huset laa der ikke Affald henkastet,
Sandet var pænt revet, og ved Brønden var der
tørt og rent. En stor Hyld
—
det eneste Træ i hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
