Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Pandekagehuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
»Bare du nu kan holde paa hende —
at det
ikke gaar dig som en anden en. Jeg var ogsaa
Kærest med en Gaardmandsdatter engang i mine
unge Dage; men hun gik hen og døde for mig,
før vi naaede og blev gift.»
»Er det sandt, Far?« udbrød Ditte, stolt over, at
Faderen ikke stod tilbage.
»Hvad siger du til det, Tøs?« spurgte Lars Peter,
da Broren var gaaet. »Har han ikke taget sig
vældig op?«
»Jo fin er han!« indrømmede Ditte. »Men jeg
kan nu ikke li’ ham alligevel.«
»Du er nu altid saa vanskelig,« Lars Peter var
krænket. »Du kan da se, andre godt kan li’ ham.
Han bliver godt gift.«
»Ja det kan godt være. Det er fordi han har
sort Haar —
det er vi Kvindfolk altid saa tossede
efter. Men jeg tror nu ikke han er god.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
