Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Pandekagehuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
»Det bli’r vel en fin Middag det?« Lars Peters
Øjne lyste, han havde aldrig selv opnaaet at være
med til nogen Middag.
»Ja det gør det nok —
man spiser godt der-
oppe paa Kroen. Han er en flink Mand, Kro-
manden.«
»Det mener jo somme, andre siger det modsatte.
Det afhænger vel nok af, fra hvad Standpunkt man
ser paa ham. Du skal forresten ikke snakke om
deroppe, at du er Bror til mig —
det kan jo aldrig
gavne dig og ha’ fattig Slægt hernede.«
Johannes lo: »Det har jeg fortalt Kromanden —
han roste dig forresten. Du var hans bedste Fisker,
sa’ han.«
»Saa? sa’ han virkelig det?« Lars Peter blev rød
om Øjnene af undselig Stolthed.
»Men du var lidt indskrænket, sa’ han ogsaa.
Du troede, Torskene kunde snakke Fornuft.«
»Ja saa —
sa’ han det ogsaa? Hva’Fan ka’ han
ha’ ment med det. En tror da ikke Torsk kan
snakke. Saadan noget Sludder!«
»Ja jeg ved ikke, hvad han har ment. Men en
dygtig Mand er han —
han kunde godt ha’ studeret.«
»Du er jo kommet godt efter det, har én hørt,«
sagde Lars Peter for at faa Samtalen over
paa
noget andet. »Du skal jo saa galt være halv for-
lovet med en Gaardmandsdatter.«
Johannes smilede og strøg sig om sin Kvinde-
mund, hvor der sad lidt Flødeskæg. »Der siges saa
meget!* svarede han blot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
