Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Daglige Genvordigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10*
147
vi jo snakkes ved igen. Men for at tale om
noget
vigtigere
—
hvor vil du faa Foder fra til Hesten?«
»Aa, det ordner sig nok,« svarede Lars Peter af-
visende.
»Ja og Staldplads ikke at forglæmme? Det er jo
koldt nu.«
»Det ska’ en nok selv klare. Lad du bare mig
om det.«
Saa kørte Lars Peter, nærmest paa Trods. Han
vidste udmærket godt, at han hverken kunde skaffe
Føde eller Husly til Hesten uden om Kromanden. Et
Par Dage efter lod han Kristian bringe Køretøjet
op paa Gaarden igen.
Det var dengang det! Nu var han saa meget
klogere
—
eller i ål Fald forsigtigere. Naar det en
sjælden Gang kom over ham, at han følte Kløen
efter Landevejen i sig og fik Lyst til at tilbringe
en halv Dags Tid i Selskab med Storeklavs, bad
han høfligt om at laane den. Og det hændte, at han
fik Lov til det. Saa var han og Hesten som et Par
Kærestefolk, der sjælden ses, lige drukne af Fryd over
Samværet. Folk paastod, at de trak afsted som
havde de en stille Kæfert paa begge to.
Ellers klogere var han ikke blevet. Kromanden
var ham en lige stor Gaade —
ved sin allesteds-
nærværende Omsorg og sin Trang til at tyrannisere
det hele.
Sine Makkere og de andre begreb han lige saa
lidt. Han havde henlevet sit Liv paa Landet, hvor
enhver hyttede sit og var sig selv nok —
og havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
