Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Daglige Genvordigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
ofte længtes efter Sambygget. Det saå svært hygge-
ligt ud —
set derude fra den ensomme Skaderede
—
at Menneskene boede Dør om Dør; de kunde
række hinanden en hjælpende Haand og slaa en
Sludder af med hinanden i al Gemytlighed. Men
hvad fik man ud af det her? Man sled vrangvilligt
i det og skubbede Ansvar og Bekymringer for sig
selv og andre fra sig, aad sin knappe Føde fra
Dag til Dag og lod en anden rende med Over-
skuddet. Underligt var det at se den puklede Djævel
skrabe alting til sig med sine lange Arme, uden at
de saa meget som mukkede. Han maatte sidde
inde med overnaturlige Kræfter.
Oprør pønsede Lars Peter ikke mere
paa, han
skulde nok dy sig. Naar det kogte op i ham, be-
bøvede han blot at huske paa Foran-Agter Jakob,
som han daglig havde for Øje. Enhver vidste at
fortælle om, hvordan han var blevet det Skrog han
var. Han havde ejet sin egen Storbaad engang og
selv hyret Makkere; saa mente han ikke, han be-
høvede at neje sig for Kromanden. Men Kromanden
fik ham til at falde til Patten, saa det forslog. Han
nægtede at købe Fangsten, saa de maatte sejle til
andre Pladser med den, og ogsaa den Udvej vidste
han at lukke for dem. Varer kunde de heller ikke
faa i Lejet, eller Redskab —
de var som
Spedalske,
ingen turde hjælpe dem. Saa faldt de over Jakob
og saa deres Ulykke i ham. »For Fanden, du kunde
ogsaa skabe dig, saa vi kan være her, det er din
Skyld,« sagde de og vendte ham Ryggen. Saa for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
