Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Ditte blir konfirmert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Peter livligt. »Her er der ikke rart og bo i Læng-
den.« Han havde helt opgivet Haabet om at komme
til at bygge selv.
»Gifter I jer, bliver Huset jo at betragte som
dit.«
»En sviger aldrig Sørine!« raabte Lars Peter og
satte Øksen i Huggeblokken. »Nu ved du det!«
Saa gik Kromanden, rolig og venlig som han
var kommet. Foran-Agter Jakob stod bag den anden
Gavl og pegede frem efter ham med Bøssen; den
var ladet med Salt, han ventede bare paa Ordet
for at fyre løs. Kromanden gik først indover, saa
kom han tilbage og gik lige hen forbi Jakob
han var sandelig ikke ræd. »Naa, er du ude med
Bøssen i Dag!« sagde han. Jakob luskede af Vejen
og stak Hodet ind til Muren.
Kromandens ny Forføjelse vakte Sorg i det lille
Hjem, Det var Moderen han dømte dem fra; hvor-
dan skulde de undvære deres Dittemor, saa ind-
levet de var under hendes Omsorg?
Ditte selv var den der tog det roligst. Hele hendes
Liv var lagt til Rette paa. at hun skulde ud og
tjene Fremmede lidt før eller senere. Det var det
selvfølgeligste af alt paa denne Jord —
hun var
simpelthen født til at tjene. Og under hele hendes
Opvækst haAr
de det gaaet som den røde Traad
gennem alle Formaninger, det at dygtiggøre sig
med det fremtidige Herskab for Øje. Spis Barn —
havde Bedste sagt —
saa du kan blive stor og
stærk og gøre Fyldest for dig, naar du kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
