Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Ditte blir konfirmert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
blandt Fremmede! Og Sørine havde —
da hendes
Tur kom —
haft til dagligt Omkvæd: Du faar se
at skikke dig lidt bedre, ellers bliver det saadan,
at du ingen Steder kan være. Læreren havde flættet
det ind i sine Formaninger, og Præsten vendte
uvilkaarlig Ansigtet mod hende, naar han under
Forberedelserne talte om det tro Tyende. Hun
havde selv daglig taget sin Gærning op med det
for Øje, engang at blive et dygtigt Tyende —
og
med en Blanding af Frygt og Forventning tænkt
frem mod det store afgørende Øjeblik, naar hun
skulde drage ud for at gøre Gavn for Fremmede.
Og nu nærmede Stunden sig. Hun var ked af
det, men mest for dem derhjemme. For hendes
eget Vedkommende var det nærmest noget, der ikke
kunde være anderledes.
Hun gik og ordnede alting med den kommende
Adskillelse for Øje, tog Søster Else med ind i Ar-
bejdet, og forklarede hende hvordan det skulde gøres,
og hvor hver Ting havde sin Plads. Hun var en
tænksom Unge, nem at komme til Rette med.
Vanskeligere var det med Kristian, Ditte var alvor-
lig bekymret for, hvordan det vilde gaa, naar hun
ikke længer var der og kunde retlede ham. Hver
Dag snakkede hun Alvor med ham.
»Nu maa du snart se og holde op med at være
et Fjols, der stikker af saa snart du er utilfreds
med noget,« sa hun. »Husk paa du er den ældste;
det biir din Skyld, hvis Povl og Søster biir nogen
skidt nogen. De har ikke andre end dig at ta efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
