Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Ditte blir konfirmert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
som en stille Andagt: Barnet der tog Afsked med
sin kære brydsomme Verden og takkede hver Ting
for det Slid og de Bekymringer de havde forvoldt
hende.
Naar Lars Peter ikke var paa Søen, satte hun
sig hen til ham under Lampen med et eller andet
Lappearbejde, og de talte klogt sammen om Frem-
tiden og gav hinanden gode Raad.
»Naar nu du kommer ud blandt Fremmede, maa
du for alting høre nøje efter, hvad der biir sagt til
dig,« kunde Lars Peter sige. »Der er ingenting der
ærgrer Folk mere end og skulde sige en Ting to
Gange. Og saa faar du huske paa, at det ikke saa
meget kommer an paa at udføre noget rigtigt, som at
udføre det paa den Maade Folk vil ha det. Enhver
har sin egen Metode, han mener Arbejdet skal gøres
ptia, og det kan ofte nok være svært at sætte sig
ind i. Men der er intet Omraade, hvor Folk er
vanskeligere at gøre tilpas.«
»Aa, jeg klarer mig nok,« svarede Ditte —
lidt
mere tappert end hun egenlig kunde staa ved.
»Ja dygtig nok er du jo efter dine Aar, men det
er ikke altid det gør det af. Et mildt Ansigt maa
du for alting vise —
hvad der saa end gaar dig
imod. Det forlanges der af den, som tjener for
Føden.«
»Hvis der er noget i Vejen, saa siger jeg bare
rent ud som det ei\«
»Ja-a, vær du nu ikke altfor rap til det! Sand-
heden er gærne ilde hørt og for alting af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
