Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Ditte blir konfirmert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
nu for Eftertiden. Og lad vær med og drille Foran-
Agter Jakob, for det er
Synd.«
Kristian lovede det altsammen —
han havde saa-
mænd det bedste Sind af Verden. Det kneb ham
bare at huske sine gode Forsætter.
Povl var det ingen Nytte til at formane paa,
han var saa lille endnu! Og han var ogsaa god
nok som han var —
den stumprumpede Unge!
Det var bare saa underligt at tænke paa, at man
skulde væk fra ham. Mange Gange om
Dagen
maatte Ditte have ham ind til sig.
»Naar nu blot Lars Jensens Enke biir god ved
Børnene —
og forstaar og ta dem!« sagde hun til
Faderen. »Hun har jo aldrig selv haft Børn. —
Det maa forresten være
underligt!«
Lars Peter lo.
»Det skal nok gaa,« mente ham —
»hun er jo
en god Kone. Men vi vil komme til og savne
dig!«
»Det vil I nok,« svarede Ditte alvorligt. »Men
hun er
sparsommelig —
det er da ét Gode.«
Om Aftenen, naar Dagens forskellige Sysler var
til Side og Børnene i Seng, gik Ditte Skuffer og
Skabe efter, for at alle Ting kunde være i god
Orden, naar Madam Jensen overtog Pasningen af
Hjemmel. Børnenes Skiftetøj fik et ekstra Eftersyn
—
og Linnedet, Skufferne fik nyt Papir i Bunden
og blev ordnede. Ditte gik og puslede med en egen
Dvælen over Arbejdet, hver enkelt Ting blev i
hendes Haand ud over det nødvendige. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
