Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Ditte blir konfirmert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Stranden ud til Næsset, hvorfra man kunde se
Bakkegaarden, var ikke blevet til noget. Det blev
for sent, Ditte xnaatte tage sit Løfte i sig igen. Det
gik ikke af uden Taarer, Gaarden hvor Ditte skulde
hen og tjene, spøgede stærkt i de trendes Fantasi.
Helt godt blev det først, da Faderen lovede dem,
at han Søndag Formiddag vilde ro dem et Stykke
til Havs. »Derude fra kan man se Bakkegaarden
og hele Landet deromkring, og kaske staar Ditte
saa deroppe og vinker,« sagde han.
»Er det virkelig ikke længer borte?« spurgte Ditte.
»Det er
jo et Par smaa Mil, saa man skal natur-
ligvis ha gode Øjne,« svarede Lars Peter og for-
søgte et Smil. Han var slet ikke i Humør til at
sige Morsomheder.
Nu laa de tre i den store Seng og sov trygt,
Povl i den ene Ende, Søster og Kristian i den
anden. Der var lige Plads til Ditte, som havde lovet
at sove hos dem alle tre den sidste Nat. Ditte gik
i Stuen og puslede, Lars Peter sad henne ved
Vinduet og granskede ved det sidste Dagskær en
Brevlap han havde faaet fra Sørine. Det var bare
nogle faa Ord, Sørine var ikke god til at skrive
for sig; men han blev ved med at læse dem for
sig selv, med en halvhøj Hvisken. Der herskede
beklemt Stemning i Stuen.
»Hvornaar kommer Mor ud?« spurgte Ditte plud-
selig og kom hen til ham.
Lars Peter tog op efter Kalenderen. »Saa vidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
