Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Ditte blir konfirmert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
en kan regne ud, er der over et Aar endnu,« sagde
han stille. »Længes du ogsaa efter hende?«
Ditte svarede ikke. Lidt efter spurgte hun: »Tror
du hun har forandret sig?«
»Du tænker paa de Smaa vel? Jeg tror nok,
hun er kommet til at holde en Klat mere af dem.
Savnet er en god Læremester. —
Og nu skulde
du gaa i Seng, du skal tidlig op i Morgen og faar
lang Vej at gaa. Lad nu Kristian følge dig godt
paa Vej —
og lad ham bære dit Tøj saa langt
han er med. Det biir en drøj Tur endda for dig.
Jeg er ked af, at jeg ikke selv kan gaa med dig!«
»Aa det gaar nok,« sagde Ditte. Det skulde lyde
frejdigt, men Stemmen klikkede for hende. Og
pludselig kastede hun sig ind til ham.
Lars Peter blev nede til hun var faldet i Søvn,
saa gik han op og lagde sig; gennem Loftet kunde
han høre hende snøfte i Søvne.
Ved Midnat kom han ned igen, i Olietøj og
med Lygte i Haanden. Han lod Lygteskæret falde
ind over Sengen —
de sov alle fire. Men Ditte
kastede sig uroligt, hun laa og sloges med noget
i Drømme. »Søster maa spise sin Mad,« stønnede
hun. »Det kan ikke gaa hun biir saa mager.«
»Ja vist,« sa Lars Peter bevæget —
»Far ska
nok passe paa, at hun faar nok og spise.«
Han dækkede dem forsigtigt til og gik mod
Havnen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
