Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Blandt fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
dem for arm. Ellers vente sig noget gjorde de jo
ikke; de var tidlig begge naaet dertil, at de ikke
ventede sig noget af Lykken mere.
Der var ellers Eksempler nok paa, hvordan
baade et og flere Hundrede Daler kom drattende
lige ned i Skødet paa Fattigfolk. Bedste havde
holdt Rede paa dem langt ud over Sognegrænsen,
og gik dem Tid efter anden igennem med Ditte.
Det var en sær Fornæmmelse at svælge i Lykken
—
og saa at vide at man selv paa Forhaand var
udelukket. »Du faar aldrig Gevinst, du!« sagde
Bedste —
»for du er en Uægte, og de arver ikke.«
»Saa arver de bare heller ikke det daarlige,«
svarede Ditte og nikkede afgørende; hun havde
tidlig vidst at trøste sig. Men det var Bedste nu
ikke lige saa vis paa som
paa det andet.
Naa, Ditte var ikke ked af, at hun ingen Arveret
havde —
hun skulde nok klare sig alligevel. Kan-
ske giftede hun sig med en der havde mange
Penge —
en fattig Fyr som hun tog bare for Kær-
ligheds Skyld. Og naar hun saa havde sagt ja,
kastede han sin gamle snavsede Overfrakke og
stod der i pænt Tøj. »Min Far er rig nok for os
begge to!« sagde han —
»det var bare for at prøve,
om du elskede mig for min egen Skyld.« Eller
ogsaa fandt hun maaske noget paa Landevejen,
en Pengepung med mange Penge i —
som ingen
havde tabt saa man ikke behøvede at aflevere den
til Politiet. —
Der var saamænd Maader nok, uden
at man
just behøvede at arve. — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
