Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Blandt fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enten nu
Bakkegaardsfolkene havde Rede paa
Slægtskabet eller ej —
de lod sig i al Fald ikke
mærke med noget men
forlangte, at den ny Lille-
pige skulde bruge sig. Og i Grunden kom dette
ikke bag paa Ditte. Den skulde selv være langt
nede, der kom til nogen af Rakkerens og sagde:
Vi to er i
Familie, du!
Alligevel var der en hæm-
melig Tilfredsstillelse ved at vide, at man
slægtede
opefter —
det gav Forbindelse den Vej ens Higen
gik. Der førte traadt Vej til Lykken, andre af Fa-
milien havde gaaet den før én selv.
Skuffe gjorde Gaarden her i al Fald ikke fore-
løbig. Den Luft der stod om den af Folkesnak
og ilde Rygter, faldt det ikke Ditte besværligt at
indaande; og den indeholdt tilpas Pirring til at
holde
Spændingen i hendes Barnesind oppe. Ditte
havde lovet sig meget af det ny, saa meget at hun
gruede for at rykke ud i det. Og indtil videre
havde hun ingen Grund til at føle sig brøstholden,
her var nok af dunkle Gaader. Mørket her kunde
blive saa levende om én, at det ligefrem nappede
én efter Benene.
Men ogsaa den lyse Dag havde sit at fortælle.
Her var Sulekar ligesom i »Skadereden«, kun
meget større; man skulde ikke løbe med Skillingen
i Haanden forud for hvert Maaltid. Her var Høns
som gik og puttede deres Æg af Vejen —
hen paa
de
umuligste Steder; Grise der stod og himlede op
Dagen lang over
Truget —
som altid var tomt
hvor meget der saa blev slaaet i det; Smaakalve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
