Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Blandt fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
var her, hvis Øjne blev til forunderlig blaa Lys i
Baasens Halvmørke, naar de fik Lov at patte paa
ens Fingre. Ditte genkendte det hele med sær
Glæde; som naar der løb varm Talg fra Lyset ned
over ens Fingre, saadan fornæmtes det under Hjær-
tet. Mælkesien hang til Tørre paa Stolpen til Bryg-
gersdøren, og i Udhusenes Tagskæg var der Bed-
skab stukket ind —
Strygespaan og Lynghakke.
Øksen sad drevet fast i Huggeblokken, saa den
næsten ikke var til at vrikke løs; og Leerne hang
i den store Tjørn uden for Gaarden, med de skarpe
Blade ind til Stammen —
altsammen for at Børn
ikke skulde komme til Fortræd.
Det var »Skadereden« om igen dette her, kun
meget større. Om det saa var Katten Pers var her
akkurat Mage til den —
en rigtig Dovenlas der
laa hele Dagen paa en varm Sten og slikkede Sol-
skin. Men om Natten var der nok ingen der saa
den, andre end Rotterne og Musene. Den lignede
Pers saa det ligefrem var uhyggeligt, og var lige
saa kælen mod hende. Det var næsten som de
havde kendt hinanden altid, og dersom hun ikke
havde vidst bedre. —
Men hun havde jo selv set
Kromanden slaa sin vældige Troldeklo i Pers —
den Fisketyv
—
og stoppe den i en Sæk. Han
tæskede først Sækken et Par Gange i Molens Sten
og hev den saa i Havnen —
og der var Sten i
Sækken! Det var ikke engang sikkert, at Pers
havde stjaalet Kromandens fine Rødspætter. Foran-
Agter Jakob luskede om lige i Nærheden, og var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
