Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Hjemvé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II
HJEMVÉ
H
ver Morgen henad Kl. fire vaagnede Ditte ved,
at der lød skramlende Trin over Stenpikningen
ned mod hendes Kammersdør. Det var den halv-
gamle Daglejer, han kaldte altid paa hende, naar
han kom om Morgenen. Ditte kunde ikke lide
ham; hans Mund var bestandig uren
—
af Skraa-
tobak og grove Ord, og der fortaltes at han ikke
var god ved Kone og Børn. Hun kom i en Fart
ud af Fjerene. »Jeg er oppe!« raabte hun og hang
sig med hele sin Vægt i Dørens Klinkefald. Naar
hun ikke kom ham i Forkøbet, slog han den
øverste Halvdør paa vid Gab og stod der og grinede,
med den snavsede blaalandede Mund vidt aaben.
Saa snart hun hørte ham gaa op mod Stuehuset
igen, slap hun Klinken og smuttede i de tynde
Klær, Hjærtet hamrede mod den graa Særk, mens
hun stod og flættede sig og stirrede gennem den
aabne Halvdør ud i Dagen. Hun holdt den ene
Flætning i Munden, mens Fingrene arbejdede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
