Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Hjemvé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
flittigt med den anden, og mysede ud mod Havet,
hvor Dagsskæret laa og gnistrede som ti Tusend
Funker. Den stærke Morgen bar ind paa hende
fra alle Kanter, sælsomme Dufte og Lys og Frisk-
hed, og gennemrislede hende, fra Haarrødderne ned
i den store Taa. Hun kom til at nyse af det og
tabte Flætningen ud af Munden.
Saa stod hun derude paa Stenpikningen, glat-
kæmmet og med to tynde Flæninger ned ad Ryggen,
lidt blaafrossen at se til, spilvaagen. Hun lignede
en af de Fugle, der pludselig kommer pilende frem
af Mørket under Buskene og staar og trykkes flade
af Lyset. Hun kastede et stjaalent Blik op mod
Stuehuset —
og satte pludselig væk omkring
Gavlen.
»Nu stikker Tøsen min Sæl af til Havet igen,«
sagde Daglejeren, som sad inde i Køkkenet og
gumlede paa sin Morgenmad. »Hun er dov rent
tosset efter det Vand; én sku tro, hun hade Fiske-
blod i sig.«
»Saa lad hende dov ded,« svarede Pigen —
»ded
ska’r jo ingen. Hverken Madmor eller Sønnen er
oppe endnu.«
Ditte pilede paa de bare Fødder ud gennem den
vaade skarpe Marehalm, helt frem paa den høje
Kystskrænt hvor hun havde Havet udbredt under
sig, i forunderlig rosenfarvet Bleg, eller graat og
oppisket som nu
Vejret var til. Det var for saa
vidt ligegyldigt, Dilte brød sig ikke om
Havet, ikke
Spor. Noget godt havde det ikke gjort hende, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
