Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Hjemvé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
havde fyldt Gammelfar med Værk og været Uroen
i Bedstes Tilværelse og hendes egen med. Men der
var det ved det, at det beskyllede Lejet ogsaa; det
var det samme Vand dér og her, man kunde sejle
derover, om der havde hørt Baad til Bakkegaarden.
Ditte var ligeglad hvordan Havet saa ud; det havde
ædt Næsgaardens Jord og gjort dem fattige, og i
Stormvejr havde det rystet Bedstes Hytte og sendt
sit Sprøjt helt op paa Ruderne. Hun kendte dét
der var hyggeligere. Men naar hun var heldig,
kunde hun træffe til at se Baadene fra Lejet vende
hjem fra Nattefangst. Afstanden var for stor til, at
hun kunde skælne dem fra hinanden; men Faderens
var derimellem, og hun var sikker paa, at han
stirrede herind ad. Hun valgte sig en ud som
skulde være hans, og fulgte den til den blev borte
bag Næsset, hvor Lejet laa gæmt.
Karen Bakkegaards var ikke henrykt for dette
Pjank, og havde i den første Tid prøvet at sætte
en Stopper for det. Men da ingenting hjalp og
Tøsen ellers var skikkelig og føjelig nok, forklarede
hun det som et Slags Lyde og opgav at kæmpe
imod det. Tøsens Far og Bedstefar og kanske tiere
Led endnu havde færdedes paa Havet, saa det var
jo ikke saa sært om det trak.
Ud over dette ene Omraade var Ditte ikke god
til at hævde sig; Lars Peters Frygt for, at hun
skulde staa for bestemt paa sin Ret og derved
skabe sig selv Vanskeligheder, viste sig ganske hen
i Vejret. Ditte havde ikke sin Tapperhed her, hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
