Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Hjemvé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
rigtig godt dum. Pludselig satte hun væk fra Vognen
og ind over Marken; derinde vendte hun sig og
vrængede Ansigt af dem, helt edderspændt af Raseri.
»Det er Løgn i jeres Hals og Bump i jeres Nakke!«
raabte hun hæst. »Og I kan selv være nogen skidt
nogen, for I er nogen rigtige Sladrebønder!« Bonden
truede med Pisken og lavede sig til at springe af
Vognen. Men Ditte løb, op langs Diget og ned over
Agrene. Dernede i Kæret laa hun og pustede og
var helt forskrækket over sig selv. Hvis man nu
kom efter hende! Bønder var ikke til at spøge
med, de havde altid Loven i Haand. Kanske gik
de lige hen til Øvrigheden og forklagede hende,
naar de nu kom til Staden.
Hun kunde ikke blive det kvit igen, Tanken
blev ved at arbejde i hende og fyldte hendes Sjæl
med Gru. Hvem skulde hjælpe hende, i hendes
forfærdelige, forfærdelige Forladthed? Der var ikke
andet for at gøre
—
hun maattc hjem!
Det var hændt Ditte før, dette at hun maatte
lade alting i Stikken og søge afsted over Agrene.
Det kom som en Besættelse, saa hun ikke engang
sansede at søge Vejen men satte afsted hen over
alting. Undervejs stansedes hun jo af et eller andet,
løb sig fast i en Mose eller kom ind i Tjørn;
de nøgne Fødder blødte, og Kjolen havde faaet
lange Flænger. Besættelsen var forduftet, og hun
stod der med Ansvaret igen; hun luskede slukøret
tilbage og satte sig til at bade de saarede Fødder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
