Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Hjemvé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
og sy Kjolen sammen —
taknemmelig over at der
ingen større Skade var sket.
Efter en saadan desperat Løbetur faldt der Fred
over hende. Den ubændige Hjemlængsel havde
raset ud, og mens hun sad paa Mosebrinken med
de ømme Fødder i Vandet og rimpede paa sin
Kjole, sank det igennem hende. Alt det stridende
gik i Jorden, og tilbage sad et lille Kvindemenneske
fyldt med den matte Sødme Forgrædlked giver.
Saa var der for en Stund ikke noget der krævede
hende, og hun kunde give sig sorgløst hen i sit
eget. Hun sad og undredes over
sig selv, under-
søgte sine Ben hvoraf det ene havde en Moder-
plet helt oppe ved Laaret, og sine slanke sol-
brændte Arme. Sol og Vejr havde brunet hende
over hele Kroppen —
gennem de tynde Klær. Men
hun var ikke tilfreds med Farven, og strakte sig i
det lunkne flade Kærvand for at skylle det jord-
slaaede af. Det laa aflejret i Huden som gamle
Skygger.
Fra Navlen løb en mørk Stribe lige ned over
Maven. Den var gammelkendt, for Bedste havde
allerede set den dengang Ditte var lille, og spaaet
hende at hun vilde komme let til Børn og faa
rigeligt af dem. Men under Armhulerne var der
rødlig krøllet Haarvækst, og det var nyt og spændende.
Ditte tog under de begyndende Bryster, og var helt
stolt af saa
tunge de allerede var —
især naar hun
bøjede sig forover. Men saa var
Ryggen ikke heldig,
der kom en hel Rad Takker frem op langs den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
