Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Madmor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
da Mod paa at gifte sig igen, især om hun kunde
føre lidt Penge til Gaards derved.
Men der var ingen, der rigtig turde tage Pladsen
op efter den hængte; og saa blev det til, at hun selv
maatte slaas med Sagerne og sine tre Drenge. Det
gjorde hende ikke blidere, og efterhaanden som
Sønnerne vokste til og vilde have en Mening, kom
hun daarligere og daarligere ud af det med dem.
De tog saa hjemme fra; den ældste gav sig til at
læse til Skolelærer og sad nu i Embede inde i Nær-
heden af Hovedstaden, den næstældste gav sig ud
at tjene. Naar han alligevel skulde lyde andre, fore-
trak han at staa under Fremmede; sagde han.
Folk fandt, at det var underligt sagt. Var noget
naturligere for en Søn end at give sig ind under
sin Mor og lyde hende —
om han da holdt af
hende Men hvordan det nu kunde være —
Bakke-
gaardssønnerne havde ikke noget tilovers for deres
Mor. Kun den yngste Søn Karl blev gaaende hjem-
me, ikke fordi han var gladere for Hjemmet end
de andre, men han ævnede ikke at gøre sig fri af
Moderens Herredømme. Han var en forsagt Fyr,
som græd blot nogen prikkede ham paa Øjnene.
Han lo aldrig men
gik bestandig om og saa træt
og brødebetynget ud. Der hviskedes om, at Mode-
ren havde unaturlig Magt over ham, og at det var
Angeren over dette, der knugede ham og drev ham
til de Hellige.
Ditte havde gode Øren —
hun hørte alt hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
