Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Madmor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
der saadan blev sagt. En Del af det forstod hun
ikke, men hun lagde det ud paa sin Maade, og
sammen med Livet i Dag forbandt det sig til en
egen trykkende Stemning, som bestandig hang over
én. Paa Bakkegaarden var der ingen Hygge, hver
gik med sit eget Sind, nogen samlende Glæde var
der ikke Plads til. Madmoderen gav Havet Skylden,
det forbandede Hav; naar hun havde drukket lidt
for meget, kom hun ud paa Gaardspladsen og ra-
sede over det. Men Sønnen mente, at Gud havde
vendt sit Ansigt bort fra Gaarden. Kun Sine gik
rødkindet og uanfægtet af alting og passede sin
Gærning; og Ditte holdt sig helst til hende.
Med sin Madmor havde hun svært ved at finde
sig til Rette. Hun mødte op med en naturlig,
ublandet Ærefrygt, Madmoderen var jo Forsynet
fra hvem alt, godt saa vel som ondt skrev sig;
hendes var Haanden der straffede og naadigst gav
Føden. Og madgod var Karen —
som en rigtig
Madmor skulde være det; hun gik bestandig med
en Paalægskniv i Haanden, og paa hendes frem-
staaende Mave var der store Fedtpiætter. Hun aad
gærne selv, og hun undte de andre Føden ogsaa.
Dette forsonede med meget; Bakkegaarden var be-
kendt for at væi-e et godt Madsted! Men fra hendes
stærke Skikkelse strømmede saa meget andet, der
gjorde Ditte svimmel og fik hende til at gyse.
Ditte havde lært, at man ikke alene.skulde gøre
sin Pligt mod dem, i hvis Brød man var, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
