Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Ditte besøger Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Ja se —
Lars Peter skævede hen til de smaa. »I
kan gaa lidt ud og lege, Børn,« sagde han. De to
smaa trak sig langsomt ud af Døren, de saa meget
forurettede ud. »Jo ser du, de havde jo saa meget
ønsket sig et Barn —
og det er forresten en rigtig
bedrøvelig Historie. For selv om Mennesker er
onde, som man vel nok uden al Forklejnelse kan
kalde Kromanden, saa er Børn jo noget, vi alle-
sammen gærne vil ha’ —
de fleste af os. De havde
nok gjort en hel Del for’et, der sagdes, at Kro-
manden og hans Menighedsbrødre knælede og bad
til Vorherre, at han vilde se i Naade til dem og
velsigne hendes Liv. Men Vorherre maa vel ikke
ha’e ment at et Barn vilde faa det godt hos dem
—
eller hvordan; for det hjalp ikke med alle deres
Hokuspokus. Saa var det jo, at han kom sidste
Efteraar, han Missionæren som Kromanden havde
bestilt til at holde Vækkelsesmøder her paa Egnen.
Og han bad jo med Krokonen i Enrum og lagde
Hænderne velsignende paa hende. Og hvordan det
nu har sig eller ikke, med Barn blev hun da.«
»Det var da et Mirakel!« sagde Ditte alvorligt.
»Ja det kan vel kaske nok siges —
der er jo
meget, én ikke saadan kan ta Rede paa. Kro-
manden maa alligevel ikke ha haft den rette Tro
da det kom til Stykket, for han vilde nok ikke ta
Miraklet for gode Varer. God ved hende har han
jo aldrig væ’t, og nu blev han først rigtig ond.
Han nok baade slog og sparkede hende, og det
paa fæleste Vis; der siges, at han helst sigtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
