Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Ditte besøger Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
efter det Sted paa hende, hvor hun gik og bar sit
Foster.«
Ditte gav en Jamren fra sig. »Hvor kunde han
dog?« hviskede hun og krøb sammen. Hendes
Stemme var hæs.
»Ja hvor kunde han du? Han var vel sjaiu —
og en Djævel er han jo, naar
noget kommer paa
tværs a’en. Det blev hun saa
syg af —
og døde;
og de siger, at dengang hun blev lagt i Kiste, vilde
han ikke tillade, al hun fik Linned og Sj’sager med
i Graven til at forløse sit Barn med naar Tiden
kom. Det er jo saadan Skik, naar
nogen dør og
bli’r lagt i Jorden med Barn i Livet; men han
var bare haard. »Lad hende kun blive i den Til-
stand til Dommedag!« skal han ha’ sagt.
»Nu er det saa efter ham som rimeligt er, al den
Tid han dog kun er et Menneske —
selv om han
har haft Ord for hverken at frygte Gud eller Fanden.
Folk der passerer Kirkegaarden ved Nattetid, har
hørt hende klage sig derinde, alt siden hun blev
begravet. Og for en Uges Tid siden Kromanden
kom kørende hjem fra Staden om Natten, var He-
stene ikke til at drive forbi Kirkegaarden. De stod
og rystede med Angstsveden dampende af sig, og
inde fra Graven raabte en Stemme: List og Svøb,
List og Svøb! Han maatte saa rive sin Skjorte i
Strimler og lægge paa Graven, og saa tav først
Stemmen og han kunde komme videre med Køre-
tøjet. Men siden har det været snavs med’en! Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
